Cookie- og privatlivspolitikI et demokratisk samfund, er debatter og uenighed en naturlig ting. Sådan skal det nu engang være. Ønsker man det, kan man vælge at skævvride debatten. Årsagerne kan være mange, eksempelvis kan man vælge at gå efter manden, når nu det ikke lykkes at få bolden. Lige nu ser vi det i fattigdomsdebatten, som er løbet helt af sporet for venstrefløjen, og desperationen bliver stadigt tydeligere. Se bare Rune Engelbreth`s indlæg, som fra start til slut, er et forsøg på et karaktermord på Joakim B. Olsen. Udover at Sammenligningen med Kresten Poulsgaard og Fremskridspartiet er helt urimelig, så går han efter en politiker der har gjort det, som politikere ofte skydes i skoene, at de ikke gør nok. Joakim B. Olsen har bevæget sig ud i virkeligheden, og forholdt sig til den. En virkelighed, som han havde godt styr på. Ozlem Sekic bevægede sig ligeledes ud i virkeligheden. Den ramte til gengæld hende med 180 km/t, hvilket hun jo senere selv erkendte. Spørgsmålet er så om Rune Engelbreth, i virkeligheden ønsker sig politikere der forbliver i det elfenbenstårn, hvor han tilsyneladende selv har fundet sig til rette.
I samme boldgade har SF`s Jesper Pedersen, forsøgt at afspore debatten. Præmissen er tilsyneladende, at har man selv modtaget en ydelse, så kan man ikke kritisere systemet overhovedet. Et effektivt våben, SF her gør brug af., for det kan lukke munden på stort set samtlige danskere. I et land som det danske, modtager vi alle forskellige ydelser, igennem hele vores liv, for sådant er vores samfund nu engang indrettet. Opskriften er altså klar fra Jesper Pedersen og SF; Først indretter vi en kæmpe stor offentlig sektor, opkræver verdens højeste skatter og afgifter, og indretter et universalt lommepengesamfund. Når borgerne så modtager lommepenge fra den allestedsnærværende stat, skal de ikke alene holde sig fra at kritisere den modtagne ydelse, men også selve systemet. Det kan med andre ord, ikke lade sig gøre, at være liberal og dansker på samme tid. Flere generationer tilbage er vi født ind i et system, vi ikke må kritisere. Vi er født til tavshed!
En anden klassisk metode til, at skævvride en debat, er at tillægge folk, motiver de ikke har. Det har vi også set til overflod i fattigdomsdebatten. Det hele startede som bekendt med, at Joakim B. Olsen fik kvalme, udtrykt med ordene “Jeg brækker mig”. Utallige er de gange hvor han har forklaret, at kvalmen skyldtes venstrefløjens retorik, og ikke de såkaldte fattige. Det har ikke forhindret venstrefløjen i den ene gang efter den anden, at ændre det til, at Joakim B. Olsen og Liberal Alliance, brækker sig over de fattige. Senest Pernille Rosenkrantz-Theil i en udsendelse, der egentlig handlede om noget andet. Man udtaler sig mod bedre vidende, og det er beskæmmende for debatten. Stråmands-argumentationen er samtidig en sikker indikation på, at slaget er tabt, for ellers havde man ikke behov for det. I øvrigt en interrasant udtalelse, når nu temaet var om man kunne stole på Socialdemokraterne. Stråmanden bliver fuldstændig grotesk, når man tænker over hvad Ozlem og Joakim i virkeligheden har debatteret, nemlig om der findes reelt fattige i Danmark. Joakim B. Olsen må altså leve med, at blive kritiseret for to ting; 1) han mener ikke der er fattige i Danmark, 2) At han brækker sig over dem. Venstrefløjen må vælge en, for begge er selvsagt ikke muligt.
Samtidig vil jeg også påpege, at kritik af en ydelse, ikke er det samme som en kritik af modtagerne. Eksempelvis mener jeg, at efterlønnen skal afskaffes, men jeg har intet imod efterlønnere. De benytter sig af en ordning, der findes i systemet, hvilket er helt okay. Jeg mener systemet handler forkert med en efterlønsordning, altså, er det systemet jeg kritisere. Sådan kunne jeg opremse andre eksempler, også for ydelser jeg selv modtager.
Det vil klæde meningsdanner og politikere på venstrefløjen, at komme op i gear. At tage en sober debat, uden konstant at benytte stråmænd, tillægge falske motiver, og forsøg på karaktermord. På en venstrefløj, fyldt med selvbestaltede monopol humanister, vil det være på sin plads om denne humanisme, også kom til udtryk i mødet med mennesker, af anden overbevisning end dem selv.
Tags: Fattigdom, Liberal Alliance, Venstrefløj